Vil du give en særlig person en gave til friluftsliv? Du kan nu købe et årsabonnement på AllTrails+ som en gave til den friluftsinteresserede person i dit liv. Du kan sende en e-mail til gavemodtageren med det samme eller planlægge en fremtidig dato. Vi tilbyder ikke fysiske gavekort i øjeblikket, men du kan udskrive gaveabonnementet med det samme i form af en PDF-fil, så du kan aflevere din gave i egen person.
Her kan du se, hvordan du køber et gaveabonnement direkte på AllTrails website:
- Gå til https://www.alltrails.com/gift fra en stationær eller bærbar computer eller din mobilbrowser
- Klik på Årligt abonnement, og klik derefter på "Køb gave".
- Vælg dit foretrukne gavebillede, og vælg derefter, hvordan gaveabonnementet skal leveres (e-mail til modtageren eller udskrift i form af en PDF-fil)
- Indtast alle obligatoriske felter som modtagerens navn, e-mailadresse (for levering via mail), en valgfri besked samt dit navn og din e-mailadresse.
- For gaver, der leveres via e-mail, kan du vælge den dato, hvor gaven skal sendes, og derefter klikke på "Næste".
- Udfyld dine betalingsoplysninger, og klik derefter på "Giv AllTrails+ i gave" for at afslutte betaling
- Du modtager en bekræftelse og kvittering for købet via din e-mail. For gaver, der leveres via e-mail, modtager du en separat e-mail, når din gave er leveret.
- Hvis du har valgt leveringsmuligheden "Udskriv", skal du klikke på "Download gave" på bekræftelsessiden og derefter klikke på "Udskriv" for at udskrive gaveabonnementet.
Ofte stillede spørgsmål:
Jeg har modtaget AllTrails+ i gave – hvordan indløser jeg min kode?
AllTrails-abonnementer i gave everes via e-mail. De indeholder en indløsningskode og et link til at indløse dem på nettet. Når den indløses, vises AllTrails+ abonnementet på din konto. Få mere at vide om, hvordan man indløser et gaveabonnement.
Kan jeg give et abonnement til en person, der allerede har et AllTrails+ abonnement?
Brugere med aktive AllTrails+-abonnementer, der er købt via vores hjemmeside, kan få deres gaveabonnementer overført direkte til deres konto, og de vil ikke blive opkrævet penge ved den næste fornyelsesdato. På grund af restriktioner kan vi dog ikke ændre abonnementer købt direkte via iTunes eller Google Play, og det inkluderer automatisk tilføjelse af gavemedlemskab til et eksisterende abonnement. Hvis din modtager har et aktivt AllTrails-abonnement via iTunes eller Google Play, skal de først opsige deres abonnement og lade det udløbe, før de kan indløse gaven. Du kan få flere oplysninger om processen her.
Er gavekøb berettiget til rabatter?
På nuværende tidspunkt er gavekøb desværre ikke berettiget til rabatter eller kampagner.
Får jeg at vide, om modtageren har fået min gave?
Ja. Hvis du har valgt, at gaven leveres via e-mail, modtager du en meddelelse pr. e-mail, når gaven er leveret. Hvis din modtager ikke indløser gaven med det samme, sender AllTrails op til 1 påmindelsesmail om indløsning af gaven.
Hvad hvis gaven, jeg sendte, ikke blev modtaget?
Hvis din gavemodtager ikke modtager sin gave via e-mail, eller du ikke modtager en bekræftelse på, at din gave blev leveret på det planlagte tidspunkt, bedes du kontakte os via vores kontaktformular , så undersøger vi sagen.
Er der en udløbsdato på gaveabonnementet?
Ja, modtageren har 24 måneder til at indløse sit abonnement fra det øjeblik, han/hun modtager gaven via e-mail. Hvis gaven i stedet er udskrevet og leveret, skal gaven indløses inden for 24 måneder fra selve købsdatoen. Når gaven er indløst, har modtageren ét helt års AllTrails+ abonnement.
BEMÆRK: Hvis der ikke er angivet en udløbsdato på købstidspunktet, og gaveabonnementet er købt før den 16. november 2021, udløber sådanne gaveabonnementer ikke.
Sælger I fysiske gavekort?
På nuværende tidspunkt er gaveabonnementer kun tilgængelige via e-mail. Du kan også udskrive en PDF-fil af gaveabonnementet og selv aflevere det til modtageren.
Jeg fik sendt en gave til AllTrails Pro – kan jeg stadig indløse min gave, nu hvor det i stedet hedder AllTrails+?
Ja! Alle AllTrails Pro-gaveabonnementer, der endnu ikke er blevet indløst, kan nu anvendes til et AllTrails+ abonnement uden yderligere trin. Få mere at vide om, hvordan du indløser et gaveabonnement.